Gå til indhold
  • Privat
  • Erhverv
  • Landbrug
Søg Log ind
  • Landbrugsforsikringer
  • Anmeld skade
  • Gode råd
  • Få hjælp

Landbrugsløsøre og driftstabs­forsikring

Kombineret dækning til dine ting og dyr

  • Dækker alt fra løsøre til dyr, afgrøder mv.
  • Sikrer din indtjening efter en skade
  • Erstatter ting op til to år til nyværdi
Få et tilbud
Broget malkekvæg spiser hø i en stald
Landbrugsløsøre og driftstabs­forsikring Dækning Vilkår Andre har også valgt

Hvad er en landbrugsløsøre- og driftstabsforsikring?

Landbrugsløsøre- og driftstabsforsikringen er en kombineret forsikring, som giver dig en bred dækning ved brand, vejrskade, tyveri, transportskader osv. Forsikringen dækker både værktøj, inventar og andre typiske løsøre, men kan bl.a. også omfatte:

  • Produktionsdyr som grise, kvæg, fjerkræ osv.
  • Afgrøder på marker
  • Produkter og lagerbeholdning, fx mælk eller korn

Forsikringen har en lang række tilvalg, så du kan få lige de dækninger, du har brug for i din bedrift.

 

Sådan fungerer vores driftstabsforsikring

Mange skader kan påvirke din omsætning i større eller mindre grad. Forsikringen har derfor en indbygget driftstabsforsikring, som sikrer dit landbrug økonomisk, hvis din indtjening falder efter en skade – fx hvis der opstår brand i dine staldbygninger, eller hvis din mejetærsker går i stykker, så du ikke kan høste din mark i tide.

 

Ting op til to år erstatter vi til nyværdi

Vi erstatter dine ting til nyværdi – dvs. til samme pris, som du selv har givet for dem – indtil til de fylder to år. Det gælder fx byggematerialer, bygningstilbehør og bygningsdele, IT- udstyr og dit værktøj og arbejdsredskaber.

 

Det kan landbrugsløsøre- og driftstabsforsikringen dække

En brand kan være voldsom og medføre store skader. Med denne dækning får du erstattet dine ting, hvis de bliver ødelagt i en brand, eller de forsvinder under redningsarbejdet.

Dækker
  • Hvis dine ting går til i en brand, og de skader, der sker, når branden skal slukkes
  • Hvis branden opstår, fordi lynet slår ned i din ejendom, eller der sker en eksplosion

Dækker ikke
  • Svide-, smelte- og glødeskader – fx hvis gløder fra en pejs eller rygning giver mærker på dine ting
  • Skader på ting, du med vilje udsætter for varme

Hvis der fx sker en kortslutning i en større kompressor, kan reparationerne blive en dyr affære, som denne dækning kan hjælpe dig med.

Dækker
  • Skader på dine ting, hvis der sker en el-skade, som skyldes en kortslutning
  • Dyr, der dør ved direkte strømpåvirkning – fx ved overgang i en elinstallation
  • Skader på mælk i forbindelse med en dækket el-skade

Dækker ikke
  • Skader, der skyldes, at du har forsømt anlæggets pasning, anvendelse eller drift
  • Hvis fejlmontering eller overbelastning er skyld i skaden
  • Skader, der skyldes ulovlige elinstallationer

Med denne dækning behøver du ikke at frygte det danske vejr, der som bekendt er uforudsigeligt. Med denne dækning er du sikret, hvis du får skader på grund af vejret.

Dækker
  • Skader ved storm, skybrud, tøbrud og snetryk
  • Vand- eller varmerør, der sprænger pga. frost, som skyldes et tilfældigt svigt i varmeforsyningen
  • Hvis en tagsten blæser af, eller din lade bliver oversvømmet under et voldsomt skybrud, og vandet trænger ind

Dækker ikke
  • Skader, hvor vindstyrken ikke er over 8 (17,2 meter i sekundet)
  • Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb
  • Hvis direkte lynnedslag skader dine elektroniske ting

Tyveri og hærværk er ikke bare ubehageligt at opleve. Det kan være meget ødelæggende og dyrt at få genoprettet skaden eller få det udstyr igen, der er blevet stjålet. Det kan denne dækning hjælpe dig med.

Dækker
  • Tyveri af dine ting eller dine dyr
  • Hærværk på dine ting

Dækker ikke
  • Tyveri af værktøj fra en ubeboet ejendom
  • Hærværk begået af en lejer
  • Indbrud, hvor forsikringsstedet har været ubeboet i mere end seks måneder

Hvis vand eller andre væsker fra installationer og beholdere over 20 liter strømmer ud og ødelægger dine ting, så kan denne dækning hjælpe dig med erstatning.

Dækker
  • Vand, damp, olier, kølervæsker fra beholdere over 20 liter, der strømmer eller siver ud og ødelægger dine ting
  • Hvis et rør springer, og der strømmer væske ud, som ødelægger dine ting

Dækker ikke
  • Hvis dine ødelagte ting skyldes, at der siver væsker i bygninger, der ikke er beboelsesbygninger
  • Skader, som sker, fordi du skal fylde eller tappe beholdere – fx et fyr
  • Skader, der skyldes bygge- og reparationsarbejde

Livet er uforudsigeligt, og det kan ske, at træer vælter, eller dine ting bliver skadet i forbindelse med et færdselsuheld. Med denne dækning er du sikret, hvis det uventede sker.

Dækker
  • Skader, der sker ved en påkørsel eller under et færdselsuheld
  • Hvis noget vælter eller styrter ned – fx et træ, der ødelægger dit værktøj
  • Hvis din silo kollapser, og dit korn bliver ødelagt

Dækker ikke
  • Skader på dine ting, der bliver transporteret mod betaling
  • Skader, der sker ved nedrivningsarbejde eller ombygning

Det er vigtigt af få bearbejdet voldsomme oplevelser. Med denne dækning kan du få krisehjælp hos en psykolog, hvis du fx er med i en alvorlig ulykke, eller hvis dit landbrug står over for en økonomisk krise.

Dækker
  • Op til ti konsultationer hos en psykolog, fordi der sker en alvorlig ulykke på din ejendom
  • Psykologisk krisehjælp for dig, din husstand og dine medarbejdere
  • Hvis du står over for en mulig konkurs og har brug for hjælp fra en psykolog

Dækker ikke
  • Konsultationer til andre end dig og din husstand

Tilvalg: Gør din dækning endnu bedre

Bor du til leje på en ejendom, kan du med denne dækning blive sikret, hvis dit toilet fx revner, eller en rude går i stykker.

Dækker
  • Fastmonteret glas m.m. – fx ruder, indmurede spejle, ovnglas og glaskeramiske kogeplader
  • Fastmonteret sanitet – fx WC-kummer, håndvaske, badekar og bideter
  • Udgifter til nye vandhaner, toiletsæder og blandingsbatterier, fordi de gamle ikke kan monteres efter en skade

Dækker ikke
  • Skader på en bygning, du selv ejer
  • Hvis dine termoruder punkterer
  • Skader af kosmetisk art

Hvis du er så uheldig at få en skade, som nedsætter din indtjening eller den stopper helt, så kan vi hjælpe med at dække dit tab, indtil skaden er udbedret.

Dækker
  • Dækker din indtjening ved nedsat produktion – fx ved brand i en stald
  • Tid til at planlægge driftens fremtid – i max tre måneder

Dækker ikke
  • Et forøget tab, hvis din produktion bliver forsinket ved en ’lockout’
  • Tab, der skyldes en skade på udlæg – fx græs, som er udlagt i bygmark

Har du produkter eller medicin på køl, vil du med denne dækning få erstatning, hvis der opstår pludselige temperaturændringer i køle- og dybfrostanlægget.

Dækker
  • Ved temperaturændringer, der skyldes en strømafbrydelse

Dækker ikke
  • Hvis du ikke har overholdt anvisningerne fra anlæggets leverandør
  • Driftstab eller andet indirekte tab

Bliver du involveret i et færdselsuheld, når du transporterer dine produkter, kan du her få erstattet de produkter, der bliver ødelagt. Det gælder både, når du transporterer produkterne i et køretøj, du enten ejer eller har lånt.

Dækker
  • Skader på dine produkter ved et færdselsuheld

Dækker ikke
  • Hvis transporten bliver foretaget af andre end dig

Bliver du involveret i et færdselsuheld, når du transporterer dine dyr, kan du her få hjælp til at erstatte de dyr, der dør eller bliver skadet. Det gælder både, når du transporterer dyrene i et køretøj, du enten ejer eller har lånt.

Dækker
  • Skader på din besætning ved et færdselsuheld

Dækker ikke
  • Hvis transporten foretages af andre end dig

Få økonomisk sikkerhed, hvis dine grise skulle komme ud for en ulykke. Det kan fx være ved ulykker, der sker, hvis dine grise spiser et fremmedlegeme.

Dækker
  • Grise, der dør eller kræves aflivet ifølge dyreværnsloven på grund af et ulykkestilfælde, gyllegasser eller drukning

Dækker ikke
  • Sygdomme
  • Skader på grise, der skyldes ventilations- og opvarmningssvigt i stalde

Denne dækning er det naturlige (til)valg til dit kødkvæg. En god bøf kræver hårdt arbejde. Med vores særlige tilvalg er du dækket i en lang række kendte situationer – fra folden til dyrskuepladsen.

Dækker
  • Død eller aflivning af dine kvæg, der skyldes en ulykke
  • Hvis dine kvæg bliver bidt af ulve eller hunde
  • Dyrlægeudgifter, hvis dine kødkvæg får skader, der opstår på et dyrskue eller til stævner

Dækker ikke
  • Død eller aflivning, hvis dit kvæg dør på grund af sygdom

Føllets første tid er en risikofyldt periode. Her kan du få erstattet føllet, der dør under fødslen, eller som dør eller må aflives inden for føllets første 30 levedøgn. Skulle uheldet ske før fødslen, kan du få hjælp ved tabet, hvis det finder sted fra dag 46 beregnet fra drægtighedsdagen.

Dækker
  • Tab af fosteret eller føllet, hvis hoppen kommer til skade eller bliver syg og må aflives
  • Omkostninger til bedækning, hvis hoppen kommer til skade eller bliver syg og må aflives

Dækker ikke
  • Hvis der ikke er installeret folingsalarm
  • Hvis hoppen har kastet to gange tidligere
  • Føl, der er ældre end 30 dage

Vi er i en digital tidsalder, hvor meget kan forsvinde ud i det blå, hvis der sker en skade. Med denne dækning kan du både få hjælp til skadet kontorudstyr og til at geninstallere mistet data.

Dækker
  • Direkte fysisk konstaterbar skade, der sker uventet og utilsigtet på et tidspunkt og ikke over et tidsrum – fx hvis du din pc vælter
  • Rekonstruktion og geninstallation af skadede eller mistede data

Dækker ikke
  • Skader, der sker med vilje eller skyldes grov uagtsomhed fra dig eller dine ansvarlige medarbejdere
  • Slid og tæring
  • Sletning af data
  • Mistet data, hvis ikke der ligger en tilgængelig sikkerhedskopi, der er maksimalt syv dage gammel

Det er mere reglen end undtagelsen, at vores marker bliver ramt af vejrlige skader. Det er især hagl, der kan give omfattende skader. Med denne dækning kan du få hjælp til at erstatte de store tab, det kan medføre. 

Dækker
  • Haglskader på afgrøder fra 1. april til 31. oktober

Dækker ikke
  • Skader, hvor det ikke kan bevises, at skaden skyldes hagl
  • Skader, der er anmeldt til os 72 timer efter skadetidspunktet
  • Driftstab eller andet indirekte tab

Vil du også kunne have ro i sindet, hvis det bliver en varm sommer uden regn? Få dækket dit udbyttetab på en lang række afgrøder, hvis vejret har gjort skade på dem. Her kan du få erstatning for tabt udbytte på afgrøder, der er beskadiget på grund af tørke, regn, storm, frost, insekter og skadedyr m.m.

Læs mere om afgrødeforsikring

Her er du dækket, hvis dine afgrøder mod forventning går i leje, og du derfor har ekstra udgifter til høst, tørring eller har direkte udbyttetab. Du kan altså både spare tid og penge på ikke at skulle vækstregulere og samtidig vælge en grønnere løsning, hvis du vælger at forsikre dig mod lejesæd.

Læs mere om lejesædsforsikring

Skulle noget af det værst tænkelige ske – at din skov brænder – kan du få hjælp til at dække dit tab og omkostninger, når der skal ryddes op og plantes på ny.

Dækker
  • Hvis din skov brander
  • Hvis et luftfartøj styrter ned i din skov, eller noget styrter ned fra det

Dækker ikke
  • Følgeskader – fx tab af jagtleje
  • Hvis herlighedsværdien bliver forringet

Hvis din juletræsplantage brænder, kan du få hjælp til at dække dit tab og omkostninger, når der skal ryddes op og plantes på ny.

Dækker
  • Hvis din juletræsplantage brander
  • Hvis du får stjålet mindst 50% af juletræerne inden for 0,5 sammenhængende hektar

Dækker ikke
  • Tyveri, der ikke er anmeldt til politiet
  • Følgeskader – fx hvis herlighedsværdien bliver forringet

At komme ud i en stille stald er enhver producents mareridt. Tænk, hvis ventilationsanlægget har svigtet, eller har du glemt at tænde det efter endt rengøring? Hvis dine dyr er omkommet, kan du få hjælp med denne dækning.

Dækker
  • Skader på din besætning, der skyldes svigt i ventilationsanlægget
  • Skade på din besætning, der skyldes at ventilations- eller klimaanlæg er blevet betjent forkert

Dækker ikke
  • Skader, der skyldes dig eller dine medarbejders grove forsømmelse af anlæggets pasning, anvendelse og drift
  • Hvis underdimensionering eller overbelægning i forhold til anlæggets kapacitet er skyld i skaden

Et lille hjortehold kræver ikke så meget, men kan blive en dyr affære, hvis nogen skyder eller stjæler dem eller ødelægger deres indhegning for at befri dem.

Dækker
  • Hvis dine hjorte bliver stjålet fra indhegningen
  • Hvis dine hjorte eller indhegningen bliver udsat for hærværk
  • Når dine hjorte befinder sig i indhegningen, men bliver skudt af fremmede

Dækker ikke
  • Skader eller tab, der skyldes udspring eller udslip af dyr fra hjortefarmen
  • Tyveri og hærværk, der ikke bliver anmeldt til politiet

Her får du flere dækninger i én – du får fx dækket udgifter til transport, hvis du bliver syg, ligesom du kan få hjælp til at leje en presenning, hvis dine ting står under åben himmel efter en skade og skal dækkes til.

Dækker
  • Dækker kørsel ved akut sygdom eller tilskadekomst på ejendommen til nærmeste læge og retur igen
  • Nødstrøm og omkostninger til en nødgenerator ved et akut strømsvigt i din drift i op til tre dage
  • Pumpearbejde – dvs. udgifter til at opsuge vand og til at dække et område af, når du har en skade

Dækker ikke
  • Patientkørsel ved skader, der ikke er sket under arbejde i landbruget
  • Rensning af gylleanlæg
  • Større reparationer, vedligeholdelsesarbejde og svejsning


Forebyggelse betaler sig

Jo sikrere din bedrift er, jo mindre er risikoen for skader. Derfor giver vi rabat på flere af vores forsikringer, hvis du gør en aktiv indsats for at forebygge skader.

 

Skal vi give dig et tilbud?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få et  uforpligtende tilbud. Ring til os på 44 74 71 12, eller få et tilbud her.

Er du allerede kunde, kan du også få et tilbud i Mit Topdanmark.

Skal vi give dig et uforpligtende tilbud?

Få et tilbud Ring 44 74 71 12
Se, hvad vores kunder siger

Vilkår

Alle detaljer står i vilkårene

Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.

  • Vilkår for landbrugsløsøre og driftstabsforsikring (vilkårsnr. 304-1)

Andre har også valgt

Ejendoms­forsikring

  • Kan dække alt fra dårligt vejr til serviceudgifter på dit fyr
  • Fastmonteret udstyr er altid dækket
  • Få en dækning, der passer til dine behov

Landbrugs­ansvarsforsikring

  • Få præcis de dækninger, du har brug for til din bedrift
  • Retshjælp er indbygget i forsikringen
  • Dækker også uberettigede erstatningskrav

Arbejdsskade­forsikring

  • Sikrer dine medarbejdere ved skader og sygdomme
  • Du kan også selv blive dækket
  • Få gratis adgang til rådgivningshjælp (Arbejdsliv)
OM Topdanmark
  • Om Topdanmark
  • Job og karriere
  • Investor relations
  • Bæredygtighed
  • Presse
  • Sådan arbejder vi
  • Finanstilsynets seneste redegørelser
  • Ligebehandling af gravide
Kundeservice
  • Kontakt os
  • Bestil tilbud
  • Spørgsmål og svar
  • Find vilkår
  • Find EU-faktaark
  • Kunde i Nærbrand
Forsikringer
  • Ejendomsforsikring
  • Privat løsøre- og ansvarsforsikring
  • Maskinforsikring
  • Landbrugsløsøre- og driftstabsforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Landbrugsansvarsforsikring
Nyttige genveje
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Trustpilot
  • Tophistorier
Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4, 2750 Ballerup CVR-nr. 78416114

Ansvarsbegrænsning Privatlivspolitik Cookies