Gå til indhold
  • Privat
  • Erhverv
  • Landbrug
Søg Log ind
  • Erhvervsforsikringer
  • Anmeld skade
  • Gode råd
  • Få hjælp

Erhvervs­rejseforsikring

  • Vores døgnåbne alarmcentral er altid klar til at hjælpe jer
  • Dækker, når I er på en erhvervsrejse – fx hvis en medarbejder kommer til skade
  • I betaler kun for de dage, hvor I rent faktisk rejser
Ring 70 15 77 77
Fly med rejsegæster flyver sydpå. Passagerne har alle en rejseforsikring eller en erhvervsrejseforsikring.
Erhvervs­rejseforsikring Dækninger Værd at vide Vilkår Andre har også valgt

Sådan dækker erhvervsrejseforsikringen

Erhvervsrejseforsikringen sikrer en eller flere medarbejdere på rejser i op til seks måneder. Den dækker, uanset hvor I rejser hen – både på messer, møder mv. Forsikringen dækker også, hvis I kombinerer rejsen med nogle fridage.

Når I køber forsikringen, skal I oplyse:

  • Hvor mange rejsedage forventer I?
  • Hvilke områder I forventer at rejse i?

Ud fra de oplysninger beregner vi prisen på forsikringen (dog er der en mindstepris på 1.200 kr.). Hvis jeres rejseaktivitet ændrer sig, skal I kontakte os. 

Hvad dækker erhvervsrejseforsikringen?

Dækker
  • Behandling, hvis en medarbejder bliver syg eller kommer til skade i udlandet – også evt. hjemtransport
  • Op til tre sygeledsagere – og yderligere tre personer tilkaldt fra Danmark
  • Erstatning, hvis medarbejderen bliver invalid eller dør
  • Udgifter til transport af en anden person, hvis medarbejderen ikke kan fuldføre sit arbejde pga. uarbejdsdygtighed
  • Hjemrejse ved alvorlig sygdom i medarbejderens nærmeste familie
  • Skader på andre eller andres ting, hvor medarbejderen bliver erstatningsansvarlig som privatperson – også evt. retshjælp
  • Udgifter til forsinket eller mistet bagage
  • Forsinkelser på rejsen, der skyldes fx dårligt vejr eller mekanisk svigt

Dækker ikke
  • Skader, som en medarbejder laver i arbejdstiden (erhvervsansvar)
  • Rejser til steder, hvor Udenrigsministeriet fraråder rejser
  • Rejser i uberørte eller ukendte områder – fx i polarområderne
  • Skader efter faldskærmsudspring, bjergbestigning eller klatring med udstyr

Tilvalg: Gør forsikringen endnu bedre

Dækker
  • Rejser op til 60.000 kr., hvis en medarbejder bliver nødt til at aflyse en rejse - fx pga. alvorlig sygdom


Skal du på erhvervsrejse?

Se seneste nyt om erhvervsrejsedækning

Erhvervsrejsedækning

Er en medarbejder syg eller skadet før en rejse?

Hvis en medarbejder er kommet til skade, blevet syg, eller lider af en kronisk sygdom, er det en god idé at ansøge om en medicinsk forhåndsvurdering. Den giver svar på, om vi dækker medarbejderen på rejsen.

Ansøg om en medicinsk forhåndsvurdering

 

Mere om afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikringen dækker op til 60.000 kr., hvis en medarbejder bliver alvorligt syg, eller hvis der sker en større skade i medarbejderens hjem, som betyder, at han eller hun ikke kan tage afsted.

Sørg for at købe forsikringen sammen med Erhvervsrejseforsikringen - den dækker nemlig fra det øjeblik I køber rejsen og frem til afrejse.

Årsagen til afbestillingen må ikke være til stede, når I køber enten rejsen eller dækningen, eller inden dækningen trådte i kraft.

Flystrejke og blokade

Afbestillingsforsikringen dækker ikke ved flystrejker og blokader, men loven giver jer som flyrejsende nogle rettigheder.

Læs mere hos Forbrugerrådet Tænk

Hør mere og bestil erhvervsrejseforsikring

Ring 70 15 77 77
Se, hvad vores kunder siger

Værd at vide om erhvervsrejseforsikring

Når I har en Erhvervsrejseforsikring hos os, er der kun to ting, I skal huske på rejsen: Nummeret til Rejsehjælp (+45 44 74 50 00) og jeres forsikringsnummer. Vi kan hjælpe jer overalt i verden, døgnet rundt. Får en medarbejder behandling eller medicin, mens han eller hun er afsted, skal I altid sørge for at gemme regninger, kvitteringer og andre former for dokumentation.

Med et print selv-rejsekort har I hurtig adgang til Rejsehjælp under rejsen. Husk at notere jeres forsikringsnummer på rejsekortet.

  • Hent print selv-rejsekort

Kontakt os hurtigst muligt, hvis I har en afbestillingsforsikring og er nødt til at afbestille en rejse. Ring til Rejseskade på 44 74 70 23 eller anmeld online. Vær opmærksom på, at vi skal bruge følgende oplysninger fra jer:

  • Originalt rejsebevis og dokumentation for rejsens andre udgifter
  • Bekræftelse på, at I har afbestilt rejsen – med angivelse af det beløb, I vil have refunderet

Nogle gange har vi brug for mere – fx en attest fra medarbejderens læge, der bekræfter, at medarbejderen er syg eller kommet til skade og derfor ikke kan rejse. Det giver vi jer i så fald besked om.

Har en af jeres medarbejdere en kronisk sygdom, eller er en medarbejder syg eller kommet til skade før rejsen? Så er det en god idé at ansøge om en medicinsk forhåndsvurdering. Den kan give svar på, om jeres erhvervsrejseforsikring dækker, hvis medarbejderen får brug for behandling under rejsen. Vi er klar til at hjælpe jer på  44 74 70 95 - alle hverdage kl. 8.00-16.00.

Hvis jeres bagage er mere end fire timer forsinket, eller I helt har mistet den, kan I anmelde det til os her på hjemmesiden (vi dækker dog ikke ved strejke). Erhvervsrejseforsikringen dækker rimelige og nødvendige indkøb. I har altså ret til at gå ud og købe de ting, der er nødvendige – det vil sige almindeligt tøj, toiletsager osv. I behøver ikke tale med os først.

Så snart vi har dokumentation for jeres indkøb, en PIR-rapport fra flyselskabet og oplysning om, hvornår I har fået bagagen retur eller mistet den, kan vi i de fleste tilfælde udbetale erstatningen direkte til jeres NemKonto.

 

Det skal I gøre

  • Henvend jer til flyselskabet og udfyld en PIR-rapport
  • Gem en kopi af rapporten, så I kan bekræfte, at I har anmeldt det til selskabet
  • Anmeld det til det lokale politi, hvis bagagen er blevet stjålet – gem politirapporten som dokumentation
  • Køb de mest nødvendige ting, så I kan klare jer i et par dage – gem kvitteringerne
  • Anmeld skaden til os - du kan vente til du kommer hjem

Hos Forbruger Europa kan I få mere at vide om jeres muligheder og rettigheder ved mistet eller forsinket bagage:

Læs mere hos Forbruger Europa

 

Vilkår

Alle detaljer står i vilkårene

Siden her handler om den nyeste udgave af forsikringen. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker, kan du downloade de nyeste vilkår herunder. Har du allerede forsikringen? Log ind i Mit Topdanmark og se de vilkår, der gælder for dig.

  • Vilkår for erhvervsrejseforsikring (vilkårsnr. 9920-2)
  • Brochure om erhvervsrejseforsikring

Andre har også valgt

Erhvervs­forsikring til virksomheder (5+ ansatte)

  • Få samlet alt i én forsikringspakke
  • Vi holder din virksomhed kørende, hvis uheldet er ude
  • Få et samlet tilbud ud fra din virksomheds behov

Enkeltrejse­forsikring Erhverv

  • Dækker erhvervsrejser – også hvis en medarbejder kommer til skade
  • Prisen tilpasser sig rejsen og antallet af personer, der skal være dækket
  • Køb forsikringen online og vær dækket med det samme – hurtigt og nemt
OM Topdanmark
  • Om Topdanmark
  • Job og karriere
  • Investor relations
  • Bæredygtighed
  • Presse
  • Sådan arbejder vi
  • Finanstilsynets seneste redegørelser
  • Ligebehandling af gravide
Kundeservice
  • Kontakt os
  • Bliv kunde hos os
  • Kunde i Nordea
  • Bestil tilbud
  • Spørgsmål og svar
  • Find vilkår
  • Find EU-faktaark
Forsikringer
  • Alle erhvervsforsikringer
  • Erhvervsforsikringer til selvstændige (0-5 ansatte)
  • Erhvervsforsikring til virksomheder (5+ ansatte)
  • Cyberforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Sygedriftstabsforsikring
Nyttige genveje
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Trustpilot
  • Tophistorier
Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4, 2750 Ballerup CVR-nr. 78416114

Ansvarsbegrænsning Privatlivspolitik Cookies