Gå til indhold
  • Privat
  • Erhverv
  • Landbrug
Søg Log ind
  • Forsikringer
  • Anmeld skade
  • Gode råd
  • Kontakt os

Ulykker

Stor gylletank placeret foran en gård

Gyllegas kan have dødelige konsekvenser

Det kan være farligt at arbejde i landbruget. Særligt arbejdet med gylle kræver omtanke og forsigtighed, fordi giftgassen svovlbrinte – også kendt som gyllegas – nemt kan frigives og i værste fald være dødelig.


Risici ved husdyrgødning

Fra februar begynder landmænd i hele landet arbejdet med at sprede flydende husdyrgødning på markerne. Her er det afgørende at være opmærksom på de risici, der er forbundet med arbejde i nærheden af gødningen. Den høje koncentration af svovlbrinte i flydende husdyrgødning kan nemlig medføre bevidstløshed og lammet åndedræt ved blot to indåndinger.

”Vi kan desværre observere en stigning i antal ulykker ved arbejdet med gylle. Problemerne opstår i høj grad, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag oven på gyllen, og når det bliver brudt, så frigives gassen,” siger landbrugschef i Topdanmark, Preben Rasmussen. Han fortæller, at gassen kan lamme lugtesansen, så man derfor ikke kan bruge næsen som alarm ved de sundhedsskadelige situationer. 


Landmand mistede førligheden

Gylleforgiftning kan i værste fald have dødelige konsekvenser.

”De værste ulykker sker typisk, hvis landmanden går ned i en fortank til gylletanken. Dernede kan ilten være helt væk, og svovlbrinten kan ligge som et tykt tæppe. Indenfor bare det sidste år er der dog også sket meget alvorlige ulykker med svovlbrinteforgiftning inde i stalde,” siger Helle Domino, der er arbejdsmiljøchef i Seges.

Gode råd for at undgå ulykker

  • Hav altid en H2S-alarm på dig ved arbejde med gylle
  • Lad fagfolk tage sig af al reparationsarbejde
  • Sørg for, at gylletanken er sikret med hegn og overdækning

Læs flere gode råd længere nede i artiklen.

 

I marts 2019 mistede en landmand førligheden efter en slem gylleforgiftning. Og i 2018 var en lignende forgiftning skyld i en dødsulykke.

Eksemplerne er desværre ikke enestående, og det er ikke kun nede i tankene eller i de lukkede stalde, at ulykkerne finder sted. Der er også flere eksempler på landmænd, som ude i det fri har fået forgiftninger. I nogle tilfælde er det også gået ud over personer, der ikke har været involveret i arbejdet, men som blot har været forbipasserende, naboer eller lignende, siger Preben Rasmussen.

Fokus på gylleforgiftning

Efter at der i 2019 skete flere ulykker som følge af gylleforgiftning, har Seges sat yderligere fokus på problemet.

”Vi har altid vidst, at gylleforgiftning er en alvorlig sag, men sidst vi havde meget fokus på det, var i 2014. Derfor har vi netop lavet en kampagne på Facebook/AgriSafety, en video og forskelligt informationsmateriale, som belyser problemerne igen. Og så gør både vi og lokale arbejdsmiljøkonsulenter meget ud af at tale om gyllerisici med alle landmænd, når vi er på besøg i forbindelse med sikkerhedsrunderinger, APV-udarbejdelser og rådgivning,” siger Helle Domino og fortsætter:

Vi oplever, at det er kommet bag på mange landmænd, at gyllearbejde er så risikofyldt, som det er. Der er mange landmænd derude, som har arbejdet med gylle i årevis, hvor der ikke er sket nogen ulykker, siger Helle Domino og understreger, at man skal være yderst opmærksom på både svine- og kvægbedrifter.

Arbejdsgiver har et ansvar

Som arbejdsgiver er man ansvarlig for sine medarbejdere og det arbejdsmiljø, de arbejder i samt arbejdets tilrettelæggelse. Det er dermed arbejdsgiverens ansvar at instruere sine medarbejdere i, hvordan man arbejder med og omgås gylle. Det er vigtigt, at alle ved, hvordan man håndterer gylle og er opmærksomme på risici, forklarer Preben Rasmussen.

Derudover er det en god idé, at man som arbejdsgiver investerer i gyllegasalarmer til alle medarbejdere, fordi de kan redde liv, hvis de anvendes korrekt.


Gode råd til at undgå ulykker med gyllegas

  • Bær en H2S-alarm, når du arbejder med gylle
  • Lad professionelle fagfolk med særligt sikkerhedsudstyr tage sig af reparationsarbejde
  • Brug altid luftforsynet åndedrætsværn og sikkerhedssele med taljetræk, hvis du selv skal ned i gylleanlægget eller gylletanken
  • Sørg for, at gyllepumper, gylleomrørere, spjæld og ventiler er sikre at betjene
  • Vær opmærksom på, hvor dine medarbejdere befinder sig, når du sætter gylle i bevægelse
  • Sæt hegn og overdækning op ved gylletanken
  • Opsæt lovpligtige advarselsskilte ved gylleanlæg, gylletanke og gyllevogne
  • Sørg for, at alle på ejendommen kender til faren ved gyllegas
  • Informer alle om, hvad de skal gøre, hvis faren alligevel opstår

Er du korrekt forsikret i tilfælde af ulykker? 

Få hjælp af din assurandør eller kontakt Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk.

 

Andre Tophistorier

Tøm ikke gylletanken helt!

Gennem de seneste fem-seks år er andelen af anmeldte skader på ødelagte gylletanke steget med 500%. En voldsom stigning som kan undgås med den rigtige håndtering. Læs mere her.

Traktor kører på en mark og pløjer et spor

Håndter gødningen med omhu

Sikker håndtering og opbevaring af gødning og halm er en af de bedste forebyggende brandsikringer i landbruget. Se hvad du kan gøre.

OM Topdanmark
  • Om Topdanmark
  • Job og karriere
  • Investor relations
  • Bæredygtighed
  • Presse
  • Sådan arbejder vi
  • Finanstilsynets seneste redegørelser
  • Ligebehandling af gravide
Kundeservice
  • Kontakt os
  • Dine fordele hos os
  • Få et samlet tilbud
  • Kunde i Nordea
  • Kunde i Nærbrand
  • Spørgsmål og svar
  • Klagemuligheder
  • Find vilkår
  • Find EU-faktaark
Forsikringer
  • Alle forsikringer
  • Bilforsikring
  • Indboforsikring
  • Rejseforsikring
  • Husforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Hundeforsikring
  • Få et forsikringstjek
Nyttige genveje
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Trustpilot
  • Tophistorier
Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4, 2750 Ballerup CVR-nr. 78416114

Ansvarsbegrænsning Privatlivspolitik Cookies